Selvom transportforliget er et fremskridt i kampen mod social dumping, så lukker det ikke den ladeport EU-reglerne åbner for sulteløn til udenlandske chauffører
Transportforliget giver tillidsfolk og fagforeninger nye muligheder for at kontrollerer, at vognmændene følger de overenskomster, de er forpligtet af.
– Det kan i princippet stoppe snyd og social dumping hos de organiserede vognmænd. Men det ændrer ikke ved, at EU-reglerne gør det muligt fortsat at køre med udenlandske chauffører, som spises af med 30 til 50 kr. i timen. Derfor er vores fag stadig truet, siger Allan Dakin, gruppeformand for chaufførerne i 3F Transport Esbjerg. Det er den såkaldte carbotagekørsel, som gør det helt lovligt, at udenlandske vognmænd kører fragt internt i Danmark. Carbotagekørsel betyder, at udenlandske vognmænd kan kører interne transporter i Danmark, når de har været her og afleverer en last. Hvor reglerne hidtil har været så uklare, at fagforeningerne har opgivet at anmelde overtrædelser, så præciserer de nye EU-regler begrebet. Når EU-direktivet træder i kraft midt i maj, begrænses carbotagekørslen til tre ture inden for syv dage, så skal lastbilen forlade landet.
– Selvom de nye regler gør det muligt at får styr på carbotagekørslen, så er det stadig muligt at køre i Danmark med udenlandske chauffører, som får mellem 30 og 50 kr. i timen. Det kan vi ikke stoppe. Selvom den nye overenskomst lægger op til, at politikerne skal stramme kontrollen og bøderne for overtrædelser. Hvis der er vilje og bliver sat ressourcer af, så vil det kunne tage toppen af det, men vi kan aldrig afskaffe det helt, siger Allan Dakin. Når de nye regler træder i kraft, så er der lagt op til stramninger i sidste øjeblik. Regeringen afviste ellers for et halvt år siden, at indføre yderligere kontrol. Men efter Dansk Industri har fået øjnene op for problemet, så har regeringen også rykket sig. Nu er der lagt op til at skærpe kontrollen. Bl.a. skal de udenlandske lastvogne registreres i det såkaldte RUT-register, når de kører carbotagekørsel. I princippet vil det så være muligt at kontrollerer, om de overholder reglerne. Samtidig får de virksomheder, som bruger de udenlandske vognmænd ansvaret for, at de tilmelder sig RUT, ellers vanker der bøder.
– Det afgørende er, at der sættes midler af til effektiv kontrol, og nogle sanktioner, som kan mærkes, ellers er det et fedt. Det har vi set tidligere med østaftalen, hvor der ikke var vilje til at kontrollerer reglerne, siger Allan Dakin. Planlagt omgåelse Han mener, at det kan tage toppen af misbruget.
– Men man kan stadig organisere sig ud af det, så chaufføren henter en trailer i Padborg, så kan han starte en ny runde carbotagekørsel. Det er det store hul, det er kold og kynisk lovgivning. EU ville helst gøre arbejdskraftens bevægelser helt fri, siger han.
– Tror du det kommer til at virke ?
– Det kan jeg svare på om et år. Det er altafgørende, at man slår ned på det fra starten. Man skal have fat i røven på dem straks, ellers vil det ikke ændre sig, siger han. Men der er sket i skred i holdningerne efter at medierne har fået øjnene op for social dumping.
– For et halvt år siden, mente arbejdsgiverne at det var noget vi havde opfundet. De kunne slet ikke se problemet. Nu går DI ind og anerkender der er et problem, der er jo ingen tvivl om, at de både har magt og indflydelse. Så det er et spørgsmål om at holde gryden i kog, siger Allan Dakim.
Udviklingen i branchen går mod, at store danske vognmænd åbner filialer syd for grænsen og kører carbotagekørsel i Danmark med udenlandske chauffører, som kører for langt mindre end overenskomsten. Samtidig er der masser af udenlandske lastbiler, som holder og venter på tur rundt omkring på rastepladserne. Tyske og østeuropæiske lastbiler sad sidste år på 63 procent af eksportkørslen ind og ud af Danmark. Østeuropæerne har ikke penge med til at holde de steder, hvor der skal betales, så de holder og venter uden løn på parkeringspladser over hele det gamle EU. Mange er ikke hjemme i månedsvis. Men udover den direkte konkurrence med de udenlandske tranportfirmaer kommer det voksende problem med udenlandske chauffører i de danske biler. Her satser Chaufførernes Fagforening på de nye muligheder som overenskomsten giver for at kontrollere, at vognmændene overholder overenskomsten.
Godt for miljøet ? Tilhængerne af at give udenlandske vognmænd mulighed for at køre fragt internt i et andet EU-land peger ofte på, at det begrænser antallet af tomme lastbiler på landevejene, det er dermed en gevinst for miljøet. Det er jo smart, at den italienske lastbil, som afleverer krydderurter til Skagens restauranter ikke kører tom tilbage, men f.eks. tager et parti fisk med til Århus. Og måske snupper en fragt mere til Esbjerg på hjemvejen. Men i virkelighedens verden er billedet et helt andet. Cabotagekørsel har været fuldt ud liberaliseret i EU siden 1998. I en overgangsperiode, har det dog været forbudt område for vognmænd fra de nye østlande. I maj i år forsvandt overgangsreglerne for vognmænd fra Polen og Ungarn. Tilbage er der kun forbud for de seneste medlemslande Rumænien og Bulgarien.
Efter flere års diskussioner i EU vedtog ministerrådet og parlamentet sidste år den ny forordning, som ”præciserer” cabotagekørsel. Forordningen stiller dog ingen krav til, hvordan landene skal kontrollere reglerne.
Frankrig vil have forbud Den franske regering har lovet at sætte ind mod den ulovlige cabotagekørsel. For fremtiden kan det koste op til 110.000 kr. i bøde, hvis udenlandske vognmænd overtræder reglerne. Samtidig vil det franske politi sætte ind med en massiv kontrol af de udenlandske lastbiler, der skal gennemføres 20.000 kontroller af cabotagekørsel om året, lyder det politiske løfte.
Samtidig arbejder den franske regering, på at få en særordning i EU, så landet helt kan forbyde cabotagekørsel. I dag kan et land midlertidigt forbyde cabotagekørsel, vel at mærke hvis de andre EU-lande giver lov Enhedslistens trafikordfører, Per Clausen har foreslået, at Danmark følger i Frankrigs fodspor og hæver bøderne for ulovlig cabotagekørsel. Han foreslår, at regeringen aktivt støtter Frankrigs krav om et forbud.
– Enhedslisten vil stadig arbejde for, at der vedtages en lovgivning i Danmark, der sikrer, at alle udlændinge, der skal arbejde i Danmark skal have løn- og arbejdsforhold efter den danske overenskomst, eller som det er sædvanligt indenfor faget. Vi håber stadig på at få flertal for, at Danmark i EU kæmper for at få mulighed for det, og at vi ellers viser vilje og mod til at udfordre EU’s magt, siger Per Clausen. (brink)