Arbejdsmiljøcertifikat…..hvad stiller man op som fagligt aktiv ?

Arbejdsmiljøcertificerede (AMC) virksomheder skulle være dukse og tilhøre arbejdsmiljøets superliga. Men virkeligheden er ofte anderledes.

Mange AMC virksomheder har nemlig væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Der er eksempler på at virksomheder prøver at holde både faglige organisationer og Arbejdstilsynet på afstand, så ledelsen kan styre og prioritere uden indblanding udefra. AMC virksomheder får at vide, at de nu ikke længere screenes og kontrolleres af Arbejdstilsynet (AT).

I en ideel verden med oplyste ledere og udstrakt medbestemmelse og demokrati er ideen god nok. Men i virkelighedens verden er det et problem, at kun certificerings organets øjne ser på virksomheden. Den bliver ikke set efter af AT.

Virkeligheden er, at stærke politiske kræfter dominerer med en liberalistisk dagsorden. Staten, her Arbejdstilsynet, skal ikke blande sig i virksomhederne : De kan regulere sig selv og løse alle problemer i samarbejde mellem ledelse og ansatte. Det lyder forjættende, og mange fagforeningsfolk støtter AMC. Men man glemmer at tage højde blandt andet :

- arbejdsgivere og ledere har ledelsesretten.
- fagforeningerne har ofte ikke umiddelbart adgang til arbejdspladsen.
- der er ingen er sanktioner overfor en virksomhed, som ikke overholder sit AMC.
- AT’s tilbageholdenhed med at besøge AMC-virksomheder betyder, at overtrædelser af arbejdsmiljøloven ikke sanktioneres.
- man kan ikke være sikker på, at alvorlige ulykker undersøges af AT

Hvad er AMC ?

Ifølge Arbejdstilsynets hjemmeside var der den 1. okt. 2008 1500 AMC-virksomheder i Danmark, og der står : ”Virksomheder med et arbejdsmiljøcertifikat dokumenterer, at de har styr på arbejdsmiljøet og er i stand til at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer. Arbejdsmiljø-certifikatet styrker virksom-hedens profil og kan gøre det nemmere at rekruttere og fastholde medarbejdere. Dokumentation for et godt arbejdsmiljø kan desuden være en styrke i forbindelse med tilbudsafgivning eller i rollen som leverandør” fra http://www.at.dk/sw35194.asp. Virksomheden kan få en krone smiley på AT’s hjemmeside, hvis den har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

”Virksomheder med et arbejdsmiljøcertifikat bliver ikke screenet af Arbejdstilsynet og bliver ikke udtaget til et tilpasset tilsyn. Arbejdstilsynet kan dog komme på tilsyn i virksomheden i forbindelse med fx ulykker eller klager. ” Det oplyses også at virksomheden kan miste krone smiley’en hvis den får et eller flere påbud, herunder også rådgivningspåbud. Så får virksomheden enten gul eller rød smiley, og får først sin krone smiley tilbage, når påbud er efterkommet. AMC er et ledelsessystem, hvor konsulenter fra et certificeringsorgan mod betaling gennemgår virksomhedens arbejdsmiljø. Når virksomheden er certificeret, får den et AMC. DANAK står for akkreditering – godkendelse – af certificeringsorganerne. De er private organisationer, som konkurrerer på et marked, hvor der er et profitmotiv for at få gennemført så mange AMC`er som muligt. Det betyder samtidig, at dele af den statslige kontrol via Arbejdstilsynet privatiseres.

For at få et AMC skal en række administrative procedurer være i orden. Et AMC er mest af alt af et papirsystem. Der er begrænset fokus på reelle arbejdsmiljøproblemer. Man kan få et AMC ved at indføre et anerkendt arbejdsmiljøledelsessystem (DS/OHSAS 18101 eller Bekendtgørelse nr. 923 og 924). Ved certificeringen må der ”ikke være væsentlige problemer i arbejdsmiljøet”, og i virksomhedens APV. Man skal også kortlægge det psykiske arbejdsmiljø, og typisk spørger man i processen AT, om der er udestående påbudssager.

Virksomheden skal desuden udarbejde en offentlig tilgængelig redegørelse for virksomhedens arbejdsmiljøarbejde (iflg. Bek. 923 og 924). En gang om året kontrolleres typisk om man overholder betingelserne for et AMC.

Man kan klage over AMC til det akkrediterede inspektionsorgan eller certificeringsorganet. Altså behandler certificeringsorganet klager over sig selv, og afgørelsen kan ikke indbringes for en administrativ myndighed. Klager over en AMC virksomhed kan f.eks. tage udgangspunkt i listen over væsentlige problemer (se AT-vejledning F.5-1). Hvis de problemer findes på virksomheden, lever virksomheden ikke op til sit AMC, og sejler under falsk flag !

AT fører en vis kvalitetskontrol med området, og holder møder med certificeringsorganerne. Dog har AT ingen egentlige sanktionsmuligheder. Men AT kan beslutte at prioritere at undersøge anmeldte arbejdsskader og klager fra en AMC-virksomhed.

Konklusionen er, at det er meget svært at pille et AMC fra en virksomhed. Arbejdsgiverne (DA) prøver også ihærdigt at indføre en lettere udgave af AMC for mindre virksomheder, så de dermed også kan unddrage sig Arbejdstilsynets kontrol.

Forslag til fagligt aktive :

1. Forudsætningen for at få et AMC er, at der ikke er forhold, som kunne give påbud. Ved misforhold, kan man klage over dette. Man kan også klage, hvis virksomheden ikke overholder krav om APV, oplæring og instruktion, indflydelse til de ansatte, og arbejdsmiljøgennemgange. Klagen sendes til arbejdsgiveren, det certificerende organ og Arbejdstilsynet. 2. Skriv til offentlige virksomheder og/eller ansvarlige politikere om at gå ind i sager, hvor afdelinger ikke fortjener deres AMC. 3. Skriv og spørg AT og beskæftigelsesministeren, om man kan regne med at AT vil gå ind i sager, hvor arbejdsmiljøcertificerede virksomheder ikke fortjener deres AMC. 4. Informer medlemmer og tillidsfolk om deres mulighed for at klage til AT, når der foreligger alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven. De kan gøre det selv eller med hjælp fra fagforeningen. 5. Få indsigt i de offentligt tilgængelige AMC-redegørelser. 6. Fagforeningen kan lave en liste over AMC-virksomheder i branchen/området, så medlemmerne kan sammenligne teori og praksis.

Hvis man er utilfreds med måden arbejdsmiljøcertificeringen fungerer i virksomheden, er det meget vigtigt at rejse det overfor myndigheder, beskæftigelsesminister mv. Informer og inddrag også fagforeningen. Manglende klager bruges ofte til legitimere, at alt er i skønneste orden !

Af : John Graversgaard, SAA – www.arbejderakademiker.dk, og Anne Richter, AAA

Der er lukket for kommentarer.