Referat af Aktionsgruppen Arbejdere Akademikeres generalforsamling den 27.5.09Aktionsgruppens formand, Janne Hansen, indledte med at byde deltagerne velkommen.
Dagsorden : 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Godkendelse af referat fra sidste generalforsamling 4. Beretning fra bestyrelsen 5. Regnskab og budget 6. Indkomne forslag 7. Valg af bestyrelse og suppleanter Valg af revisorer + suppleant 8. Eventuelt
1. Valg af dirigent Gorm Christiansen blev valgt.
2. Valg af referent Anne Richter blev valgt.
3. Godkendelse af referat fra sidste generalforsamling. Referatet af generalforsamlingen 20.5.08 blev godkendt.
4. Bestyrelsens beretning Skriftlig årsberetning med fokus på AAA’s aktiviteter 2008-09 var sendt til medlemmerne. Janne Hansen omtalte i den mundtlige beretning nogle områder, som AAA finder vigtige.
28. april : Blev i år markeret på Kultorvet i samarbejde med LO Storkøbenhavns miljøudvalg. Var betydeligt mere aktivistisk end sidste år – stillads med faldende ”dukker”, uddeling af foldere, musik og taler. En del kom forbi. Annoncer i pressen bidrog også.
Ideer til fortsat udvikling : Bannere med klare budskaber. Rammer vi kernegrupperne, er morgenuddeling bedre ? Næste år f.eks. fokus på unge/markeringer på uddannelsessteder. Medlemsfagforeninger opfordres til at markere dagen i afdelingerne.
3F Nordøstsjælland havde et vellykket arrangement i Helsingør med 75-100 deltagere.
Smædepris ikke uddelt i år. Manglende egnet virksomhed, trods store belastninger i den branche vi havde udset. Krisen spiller måske ind på ansattes opbakning.
Internationale EWHN konferencer : 2008 konferencen i Bologna forløb stort set fint. For første gang lykkedes det at få vedtaget en fælles udtalelse fra konferencen – om social dumping.
Næste konference i Leeds, september 2010. AAA bidrager til den fælles planlægning, som er i gang. Medlemmerne opfordres til at komme med ideer til workshoptemaer.
Social dumping : Aktionsgruppen har fokuseret på social dumping – via hjemmeside, pjecer, artikler i nyhedsbrevene samt 28. april tema. Den økonomiske krise og ophævelsen af østaftalen øger presset på løn og arbejdsmiljø. Aktuelt slagterier og Ryan Air. Bestyrelsen fastholder emnet, og efterlyser ideer og vigtige vinkler.
Hjemmesiden : Fungerer, og vi satser på nyt stof mindst 1 gang månedligt. Godt samarbejde med journalisten. Medlemmerne opfordres til at viderebringe ideer mv. til bestyrelsen. Fagforeningerne må meget gerne melde ind om møder, hvor AAA medlemmer er velkomne. Sættes på hjemmesiden/kalender.
3 gange 3-partsforhandlinger bag lukkede døre : a) Aftale om sygefravær og arbejdsfastholdelse : Godt for nogle langtidssyge, hvis arbejdet indrettes efter behov. Men for andre syge, f.eks. psykisk overbelastede/stressede, uhensigtsmæssigt at vende hurtigt tilbage. Den kommende lov har mere fokus på tvang end på rettigheder, og presset på de svageste er massivt. Obs. kommunernes interesse i at presse sygemeldte p.gr.a. økonomiske incitamenter. Ikke kønt at fagbevægelsen gik på den, men positivt at socialdemokraterne ser ud til at stemme imod loven.
b) Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde : 3-partsdrøftelserne rummer 24 anbefalinger, som skal udmøntes i ny SiO bekendtgørelse og vejledning. Der er både positive og bekymrende sider. Der åbnes for at virksomhederne i samarbejde med de ansatte kan organisere sikkerhedsarbejdet på nye måder, tilpasset virksomhedernes struktur. Man kan frygte at nogle arbejdsgivere i forhandlingerne vil presse for færre møder og færre sikkerhedsrepræsentanter. Omvendt gi’r det også mulighed for en bedre SiO. – Store krav til fagforeninger om at kvalificere SiR og TR til de nye forhandlingsopgaver. Problematisk at krav om mødereferater bortfalder, da de er til stor hjælp i erstatningsansvarssager. Ret til 1.5 dags arbejdsgiverbetalt efteruddannelse af SiR årligt er en forbedring, med mindre det så bliver sværere at komme på FiU-kurser.
c) Muskel- og skeletbesvær : Der er lavet et kommisorium for 3-partsdrøftelser – afsluttes april 2010. AAA opfordrer medlemmerne til at de ta’r fat i fagforeninger og forbund, og inddrager arbejdspladser. Så vi denne gang kan følge med i hvad der foregår. De lukkede døres strategi : Det kan undre, at fagbevægelsen centralt ikke har ønsket at inddrage sikkerhedsrepræsentanter og miljøansvarlige i fagforeningerne om så væsentlige ændringer. AAA’s medlemmer opfordres til at debattere dette i de respektive forbund. Vi bør sætte spotlys på HR (Human Relations), som er i vælten i mange virksomheder. Konsekvensen kan være mere individualisme og mindre loyalitet overfor fagbevægelsen.
Diskussion : Kenn 3F/Nordøstsjælland : Kommissoriet for muskel- skeletbesvær : Fokus ser især ud til at ligge på arbejdsfastholdelse og individorientering.
Kim 3F/NØSj. : Enig. Arbejdsmiljø nævnes næsten ikke.
Jesper, FOA : Generelt for megen fokus på sundhedsfremme – kost, træning, etc. Problemer overlades til den enkelte. Vi skal påvirke politikerne til reel forebyggelse.
Stig, Alfa Laval : På hans arbejdsplads, med ellers hæderkronede traditioner, modarbejdes meget af det opnåede af virksomhedens HR-mand.
Peter, HK Stat : Også på hans arbejdsplads trænger HR ind på arbejdsmiljø og TR-områder. Resultatet er individorientering. Fagbevægelsen og partssamarbejdet undermineres. SiO 3-partsdrøftelserne ikke diskuteret i HK’s hovedbestyrelse – dybt kritisabelt. Indholdet både godt og skidt. Hvis de ansatte ikke er stærke, vil meget være op til virksomhederne. Også aftaler kan være problematiske. Særligt i krisetid, som nu.
Allan, Prosa : SiO partsdrøftelserne startede med en konference for specialister og fremtidsforskere – dømte SiO gammeldags. Alt i alt et meget lukket forløb.
Gorm, Metal Hovedstaden : SiO sagen har ikke været oppe i Dansk Metals hovedbestyrelse. Vi skal rejse perspektivet om at være med. Fagbevægelsen skal opfordres til at bruge erfaringer og samme proces som ved indsamling af overenskomstkrav, også når det gælder aftaler om arbejdsmiljø. SiO aftalen er især skræddersyet til store virksomheder, men hvor mange af dem har vi i Danmark ! Omkring HR afdelinger, sygefravær, sundhedsfremme : Er alle strategier, der fremmer individualisering. Vi mister rettigheder, men får flere pligter.
Jesper, FOA : HR tillokkelsen : Vi som sikkerhedsrepræsentanter kommer med det negative, HR med det positive. Et kæmpeproblem at f.eks. kommunerne mangler penge, og så er det svært at rejse krav. De kan vælge at hyre østeuropæiske firmaer i stedet. Individualiseringen svækker os, og er med til at åbne en ladeport.
Henrik, LPSF : SiO aftalen, mv : Endnu en gang deregulering, og obs. især de svage arbejdspladser. Det gammelkendte problem om tid til sikkerhedsarbejdet er ikke løst – SiR kan bruge ”den nødvendige tid”. Hvis problemet rejses, henvises til manglende klager er over for lidt tid. Dette peger på, at vi skal have ordninger og regler, der er så firkantede som muligt.
Kim, 3F/NØSj. : Vi skal genvinde ordene. Arbejdsmarked betyder f.eks. køb og salg af funktioner på et marked. Drop alt om lykke mv i den sammenhæng. 28. april : god ide at tage ud på arbejdspladser. Vi skal være mere synlige, ud til de unge.
Peter, HK Stat : 28. april, mv : Tag udgangspunkt i arbejdsmiljøet på skoler + unges fritidsjobs. Tag kontakt til elev- og studenterorganisationer. Smædepris : Fra det netop afholdte klimatopmøde for erhvervsledere er der inspiration at hente på ATTACs og NOAs hjemmesider – de nominerede en række virksomheder som mulige miljøsyndere. Man kunne stemme på den dårligste.
Jesper, FOA : Smædepris : gi’ en godsejer en over nakken for social dumping.
Henrik, LPSF : Ang. LO Storkbh. miljøudvalg/ 28. april : vi kan sagtens kombinere lokal uddeling og besøg på uddannelsessteder med Kultorvet. Vi skal ikke kun rende rundt i smågrupper, vi skal osse lave en samlet markering.
Merete, HK Kommunal : Der er grøde i det faglige ungdomsarbejde. Nogle SUF’ere er begyndt at arbejde fagligt. De ved ikke så meget endnu, relevant at vi kontakter dem.
Kim 3F/NØSj. : Fik kontakt til unge på 28. april. De er i dag mere sociale, går til venstre.
Claus 3F/NØSj. : Vil tidligt kontakte elevråd og tekniske skoler om at være med i planlægningen af næste års 28.4.
Janne, opsummering :
HR : vi skal sætte fokus på ”lykke-sprog”, og diskutere hvad vi stiller op overfor ”djøf’erne” i HR-afdelingerne. Vi skal fastholde arbejdsmiljøbegrebet, frem for nuværende fokus på sundhedsfremme og arbejdsliv. Huske den gamle parole : ”Det er arbejdspladsen der er patienten.” Vi skal holde øje med om forskningsmidler bruges til arbejdsmiljø kontra sundhedsfremme. 3-partsforhandlinger om SiO : AAA afholder i samarbejde med Fagligt Ansvars miljøtemagruppe møde med LO’s forhandler, Lone Jacobsen : Den 10.6, kl. 10-12 i LPSF. Alle er velkomne.
Vi må diskutere/følge op på, hvordan vi håndterer SiO aftalen, men klap lige hesten til efter juni mødet.
Vores gamle krav om regionale SiR er landet på muligheden for at indgå en branche rettet aftale mellem små virksomheder. – I praksis måske en slags BamBus-model. Prøve at koordinere planlægning af 28. april med studenterpolitiske organisationer mv.
Herefter blev den skriftlige og mundtlige beretning ensstemmigt godkendt.
5. Regnskab og budget Kassereren, Allan Pleman, uddelte periodens regnskab og budget, incl. budget 2009-10.
Allans kommentarer til regnskabet : Årets resultat er bedre end sidste år, især fordi udgiften til hjemmesiden er bortfaldet. Desuden er der kommet flere kontingentindtægter p.gr.a. ihærdig indkradsning af restancer. Regnskabet er godkendt af den registrerede revisor. Kritisk revisor, Nanette Juhler, har endnu ikke haft tid.
Ronny 3FNØSj. : efterlyser en liste over fagforeningsmedlemmer – mhp at opfordre ikkemedlemmer om indmelding.
Janne : God ide. Der er nu færre fagforeninger p.gr.a. mange fusioner. Meget få udmeldte.
Peter, HK Stat : Hvad dækker udgifter til EU kampagne (09/10 – budgettet) ?
Allan : Dækker udgivelse af folder, annoncering ang. 28.4/social dumping mv. Penge søgt i EU-nævnet.
Kenn : 3F/NØSj. : Har der været store tab p.gr.a fusioner ? Hvis behov, er gradvise kontingentstigninger bedre end ét stort hug.
Janne : Vi havde kontingtstigning for nogle år siden netop p.g.r.a. fusioner, men stigningen dækker ikke tabet, når f.eks. 4 fagforeninger bliver til én. Dog ingen presserende dårlig økonomi nu. Hvis AAA får en akut større udgift, foretrækker vi at søge særskilt til aktiviteten.
Herefter blev regnskabet enstemmigt godkendt.
Budget for 2009/2010, kassererens kommentarer : Vi forventer lidt øget forbrug på posten, kontor, til indretning af AAA’s lille kontor på 3. sal i klubhuset. Budgettet for nyhedsbrevet er udvidet, da vi forventer at udgive flere numre.
Ronny 3F/NØSj. : Hvilke kontormøbler mangler AAA ?
Allan, LPSF : F.eks. et hæve/sænkebord.
Claus 3F/NØSj. : Er i gang med oprydning på kontorer, AAA kan nok overtage inventar.
Henrik, LPSF : Ang. balancen : Særlige krav ved formuer på over 250.000 kr. ?
Ronny 3F/NØSj. : Mener der kun er krav om registreret revisor.
Henrik, LPSF : Hvorfor er der ikke budgetteret med udgifter til pjecer ? Janne : Vi har udgivet 2 pjecer i 2008/09. Den om social dumping finansieres forhåbentlig af EU nævnet. ”AT-pjecen” er lavet i samarbejde mellem SAA i Århus og Fagligt Ansvar. FA sørger for administration og økonomi. Godt at forene ressourcerne. Den model håber vi kan fortsætte.
Claus 3F/NØSj. : Foreslår at pjecer laves i et trykkevenligt layout, der let kan laves pænt på kopimaskine.
Forslag til budget enstemmigt taget til efterretning.
6. Indkomne forslag To forslag til udtalelser fra bestyrelsen blev omdelt :
”Aktive sikkerhedsrepræsentanter og en demokratisk fagbevægelse – ja tak !” Vedrørte 3-partsaftalen om nyt koncept for virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, og indeholdt blandt andet kritik af manglende bredere involvering af det lokale faglige niveau. ”Stop social dumping- Øgede kollektive rettigheder.” Vedrørte de sociale og kollektive rettigheder kontra EU’s frie marked, og krav om blandt andet en social protokol, som foreslået af den europæiske fagbevægelse.
Med mindre præciseringer blev begge udtalelser enstemmigt vedtaget.
7. Valg af bestyrelse + suppleanter, Valg af revisorer + suppleant Følgende genopstiller til bestyrelsen :
Allan Larsen, 3F/ LPSF Freddy Ridderhaugen, TIB Afd. 9 Kim Bügel Nielsen, 3F/ Nordøstsjælland Thora Brendstrup, Lægekonsulent Allan Pleman, Miljøkonsulent Janne Hansen, Miljøkonsulent
Følgende afgår :
Henrik Jacobsen, 3F/ Bygge Jord og Miljøarbejdernes Fagforening Anne Richter, Miljøkonsulent
Følgende nyopstiller til bestyrelsen :
Ditte Andersen, FOA/ KLS Merete Pedersen, HK Kommunal
Suppleanter :
Claus Mehlsen, 3F/ Nordøstsjælland Henrik Forchhammer, 3F/ LPSF
Genopstillede, nyopstillede og suppleanter blev enstemmigt valgt.
Revisorer og revisorsuppleant : Ekstern revisor : Revision Vadestedet. Registreret Revisionsaktieselskab. Kritisk revisor : Nanette Juhler Nielsen Revisor suppleant : Gorm Christiansen
Revisorer og suppleant blev enstemmigt godkendt/valgt.
8. Eventuelt Henrik Forchhammer oplyste om et møde i LPSF om sygesamtaler, den 17.-18.8.09, hvor alle velkomne. Sættes på AAA’s hjemmeside.
Claus Mehlsen oplyste om et fyraftensmøde i 3F Nordøstsjælland i Helsingør om arbejdsmiljøcertificering, den 18.6.09, kl. 17. Alle er velkomne. Sættes på AAA’s hjemmeside.
Peter Raben foreslog nedsættelse af en ad hoc gruppe om HR, der blandt andet skal planlægge et medlemsmøde om det i efteråret. Kim Bügel Nielsen tilbød at være tovholder, og desuden meldte Stig, Claus og Peter sig til gruppen.
Janne Hansen oplyste om arbejdspladsbesøg på Lynetten og fyraftensmøde