AAA ´s generalforsamling den 30. maj 2007.
Der deltog ca. 20 medlemmer.
Dagsorden : 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Godkendelse af referat fra sidste Generalforsamling 4. Beretning fra bestyrelsen 5. Regnskab 6. Indkomne forslag 7. Valg af bestyrelse og suppleanter Valg af revisorer og suppleant 8. Eventuelt
Punkt 1. Allan Pleman blev valgt
Punkt 2. Anne Richter og Janne Hansen blev valgt.
Punkt 3. Referat sidste Generalforsamling blev godkendt
Punkt 4. Bestyrelsens beretning Freddy Ridderhaugen.fortalte, at der i beretningen var oplæg til diskussion om hvad der skal ske til næste år. Det meste tid sidste år blev brugt på konferencen i Riga. Det var afslutningen på 2 års arbejde. Der var god hjælp fra byggearbejdernes fagforeninger i de baltiske lande bl.a. fordi BS og 3F havde kontakter i forvejen. Uden denne hjælp var det ikke lykkedes – derudover var en kvindelig kontakt Agnese af stor betydning. Det var også et forsøg om EWHN kunne organisere en konference i fællesskab via internet og 2 møder. Dette lykkedes også. Dette betyder at arbejdet fordeles over flere skuldre. Kritiske kommentarer – det er ikke lykkedes os at bruge konferencen udad. Der var et godt indblik i hvordan værtslandets forhold var. Det var noget som blev rejst på styregruppemøder. Forslag om en workshop om journalisters AM. Workshoppen blev dog ikke til noget. Der var ikke pressedækning – efterfølgende kunne manforeslå, at man på en eller vis retter en henvendelse til værtslandets institutioner. Man kunne rette henvendelse og pænt gøre opmærksom på forholdene og spørge ind til hvad man ville gøre.
Samtidig med konferencen har der været arbejdet med charteret. Og det er nu oversat til dansk.
Økonomien løb rundt – og det var meget vanskeligt at håndtere da der løbende skulle omregnes
Janne fortalte, at næste konference forventes holdt i Bologna i 2008.
Bestyrelsen har løbende diskuteret hvad AAA’s rolle er i disse borgelige tider. Rollen er bl..a at give dem på gulvet stemme frem for at satse på mere forkromede ting. Der ses en tendens tilat virksomhederne lukker sig om den enkelte. Virksomhederne er på banen med HR-konsulenter og TR og Sr skubbes i baggrunden.
Der var på årsmødet fokus på nye ledelsesformer bl.a. lean production, bløde og hårde med ledelsesformer mm.
Gamle dyder som organisering på gulvet var på dagsordenen som et modspil til individualisering.
Skranter fagbevægelsen – så skranker AAA, da det er her vi har vores basis.
Aktiviteterne er reduceret til det absolut nødvendige. På trods er de knappe ressourcer er det gået fint.
Smædeprisen blev givet til 3F med udgangspunkt i de manglende resultater på skifteholdsområdet. Der var i bestyrelsen en diskussion om det var en god ide, at give den indenfor egne rækker. Børge Frederiksen kunne ikke modtage – i stedet var det næstformanden som modtog prisen. Supplerende kom der fokus på området, da det tydede på et nej.
Været involveret i at lave en klagepjece sammen med Fagligt Ansvar og SAA. Denne kommer efter sommerferien.
28. april var ændret således at vi ikke stod et sted, men vi kørte rundt på forskellige arbejdspladser. Det gik fint – dem som blev besøgt var glade for det og vi fik mulighed for at få et arbejdspladsbesøg igen. Der var Carlsberg, Trykkompagniet og LSG-Skychefs.
Vores blad Arbejde 6 sundhed. I år har det været reduceret til 3 numre i stedet for 4 numre. I bestyrelsen har det været diskuteret hvordan vi modaniserer området.. Vi ønsker at tænke medie på en ny måde. Vi har været bundet af at det skulle udgives et bestemt antal gange – og måde.
Vi ønsker at erstatte bladet med et nyhedsbrev. Vi ønsker, at få bedre mulighed for en mere fleksibel løsning.
Vi ønsker at bruge den nye hjemmeside offensivt – gerne med journalistisk hjælp. Det skal sikres, at der kommer noget materiale ud til medlemmerne. Det foreslås, at vi kører det som en forsøgsordning – og evaluerer det til næste års GF. Stilen skal ikke være ”avis-agtig”, ikke daglige nyheder. Men alligevel aktuel. Nyheder ca. 1 gang om måneden, primært interviews med folk med fingeren på pulsen, lavet af journalisten. Desuden ad hoc, hvor bestyrelsen går direkte ind og skriver meddelelser mv.
Kommentarer til beretningen Gert/Malerne : OK at lave et forsøg med hjemmeside og nyhedsbrev et år. Ud af stenalderen ! Årsmødet var godt, og flot fremmøde – ikke mindst i betragtning af dramatisk vejr.
Lars/Metal : Sørgmodigt at bladet nedlægges. Har været redaktør på bladet i 11 år. En sej kamp, men et rigtig godt blad. Er det klogt at lukke ned ? Bladet et vigtigt ansigt udadtil.
Anne og Janne/AAA : Takker Lars for et godt samarbejde. Bestyrelsen ønsker ikke at reducere kommunikationen, blot eksperimentere med en ny mediestrategi. – Evalueres efter et år, og erfaringerne diskuteres på næste års generalforsamling.
Freddy/AAA : Takker også Lars for arbejdet. Spørger igen Lars, om han vil være redaktør på nyhedsbrevet. Der er stadig brug for en tovholder. Fordelen ved nyhedsbrev i forhold til blad er blot, at der bliver ressourcer til en journalist, og sidetallet bli’r friere.
Henrik/LPSF : Er generelt imod forandringer – bladet er strålende ! Det vil blive savnet. Men ta’r til efterretning, hvis der mangler ressourcer. I et nyhedsbrev skal typerne være større, end i byggefagenes. Og skal der jo også bruges en redaktør på et nyhedsbrev.
Niels Erik/3F : Indimellem skal der være fornyelse ! Men bladet er skidegodt, og det eneste medlemmerne får om arbejdsmiljø. De er glade for det. Hjemmesiden kræver også en redaktør eller tovholder. – Der skal løbende ryddes op og laves noget nyt.
Lars/Metal : Vil godt være redaktør. En fordel ved nyhedsbrev er, at mange kan nås elektronisk.
Freddy/AAA : Byggefagene har et nyhedsbrev ca. som det vi overvejer (eksempel omdelt). Gode erfaringer og ja, en organisation skal ses og høres. Men i dag har vi flere strenge at spille på. F.eks. kommer vi via arbejdsmiljø søgeord op på Google.
Niels/Elektrikerne : Ang. 28. april. Koordineringen med LO Storkøbenhavns miljøudvalg glippede fordi det på AAA’s generalforsamling sidste år blev nævnt, at AAA fremover kun ville uddele smædeprisen.
Henrik/LPSF : En stor ros vedr. Riga konferencen, fine tilbagemeldinger. Vigtigt fortsat at holde forbindelserne mod øst. AAA’s skifteholdsaktion omkring 28. april er en vigtig kampzone. Organisationerne er forpligtet til at gøre noget op til næste overenskomst, men presset skal fastholdes !
Freddy : Selv indenfor byggefagene ser vi nu skiftehold, selvom det ikke er strengt nødvendigt. Det breder sig !
Dirigenten foreslog, at synspunkter omkring evt. nyt logo for AAA, blev behandlet som særskilt punkt.
Konklusion vedr. blad og medier : Der udgives et sidste nummer af bladet i nuværende form, efteråret 2007. Herefter udgives et nyhedsbrev, som udsendes til medlemmerne, mindst 2 gange årligt. Samtidig søsættes hjemmesiden. Bestyrelsen evaluerer mediestrategien efter prøveperioden, efteråret 2007 til foråret 08. På det grundlag laver bestyrelsen et forslag til mediestrategi, som udsendes til medlemmerne inden næste generalforsamling.
Bestyrelsens beretning blev enstemmigt vedtaget.
Logo Freddy : Hensigten er at opdatere vores image. Det nuværende logo er lidt for 70’er agtigt.
Kaj/3F : Ja, det gamle er noget beton-agtigt. Anbefaler de røde ”væltede” AAA’er – virker iøjnefaldende og bedst af de 3 forslag at fotokopiere. Skift i ét hug, ikke noget med nyt/gammelt som overgangsfase.
Janne : Nyt logo nu er oplagt, da vi samtidig vil udvikle en ny mediestrategi.
Lars/Malerne : Syns logoet ligner et hjertekardiogram.
Benny/Malerne : Gik sidste år imod at ændre AAA’s navn. Kan godt li’ det gamle logo, men OK at skifte. Nuværende forslag kan misforstås – AVA -. Brug f.eks. den foreslåede typografi, men man skal kunne se de 3 A’er. Farven skal være rigtig rød !
Henning/HK Stat : Er ny i fagforeningsbestyrelsen og første gang til AAA GF. Er ked af diskussionen fordi hverken nyt logo eller charter har været fremsendt inden. Derfor er det ikke drøftet i deres bestyrelse, og ikke muligt at tage stilling på fagforeningens vegne. Personlig opfattelse af logoet er, at der er signalforvirring.
Niels/Elektrikerne : Det røde logo på hvid baggrund er bedst, men det gamle var nu OK.
Thora : Ikke vild med nogen af forslagene. Indhent flere forslag. Men beslutningen må være op til bestyrelsen.
Freddy : Det gamle logo afspejler den tid, det blev lavet i. Der er altid mange opfattelser af den slags. Det vi kan ta’ stilling til her er, om vi skal beholde det gamle, eller vælge et nyt ?
Thora : I EWHN sammenhæng er de 3 tydelige A’er problematisk, fordi der er mindst 2 fascistiske organisationer i Europa med samme forkortelse.
Lars, Malerne : Foreslår at de 3 viste forslag sættes i et nyhedsbrev og udsendes til medlemmerne, som så vælger et af dem.
Janne : Opsummerer synspunkterne : skal kunne fotokopieres
+/¸ de 3 A’er skal være genkendeligt forståelse for at nuværende logo er for bastant
Vejledende afstemning : 1) Beholde det gamle : 2 stemmer 2) Send forslagene ud til medlemmerne : 0 3) Bestyrelsen træffer beslutningen : 14 stemmer.
5. Regnskab og budget Kassereren, Lis Grønhøj, gennemgik regnskabet for 2006/2007. Den store post under indtægter og udgifter er EWHN konferencen i Riga. Der er ikke de store overraskelser i regnskabet. Dog er der et overskud på 19.203 kr., hvilket især skyldes at hjemmesiden ikke er færdig. Udgiften kommer på til næste år. Aktionsgruppens formue er på 240.306 kr.
Regnskabet er revideret og godkendt af den eksterne revisor, Ebbe Jensen, Vejlesby og Jensen Registreret Revisionsaktieselskab. Vores interne revisor, Nanette Juhler, har endnu ikke gennemset regnskabet p.gr.a. fravær.
Kommentarer til regnskabet : Janne : Aktivitetsmæssigt er det skidt, at formuen vokser. Men det er et billede af, at der ikke har været så meget overskud til udgiftskrævende aktiviteter.
Henrik/LPSF : Kontingentindtægterne er faldende, er der færre medlemmer ?
Lis G. og Janne : Faldet skyldes især de mange sammenlægninger fagforeninger, især 3F. Derfor blev en kontingentforhøjelse vedtaget på den ekstraordinære GF i februar, som dog ikke helt dækker tidligere kontingenter fra flere små fagforeninger. Enkeltmedlemmer og klubber er stort set uforandret.
Dirigenten forslog at regnskabets sættes til afstemning, trods manglende intern revisor påtegning. Den eksterne revisor har påtegnet regnskabets hæderlighed. Den interne revisors opgave er især at påse, at midlerne anvendes i overensstemmelse med foreningens formål. Hvis intern revisor ikke godkender regnskabet indkalder bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling.
Afstemning : Regnskabet enstemmigt godkendt.
Budget : Kassereren redegjorde for budgettet for 2007/2008, som følger foregående års poster og linjer.
Kommentarer til budgettet : Allan P./Prosa : Hvorfor er der budgetteret med udgifter til bladet, Arbejde & Sundhed ?
Lis G : Ved budgetlægningen var der ikke truffet beslutning om bladet. Posten handler om udgifter til medier, uanset hvilken form.
Afstemning : Budgettet enstemmigt godkendt.
6. Forslag Formanden, Freddy, orienterede om den nyeste version af EWHN’s charter, som blev vedtaget på den internationale konference i Riga, september 2006. Charteret er netop oversat og blev udleveret ved mødets start. Tanken er ikke, at det skal til afstemning. Men Freddy efterlyste synspunkter på den overordnede linje. Charteret er et arbejdende dokument, som revideres løbende i takt med at forholdene omkring arbejdsmiljøet i Europa ændrer sig.
Kommentarer : Henrik/ LPSF : Foreslår at det sendes ud til alle medlemmer. Fagforeningen har før vurderet tidligere udgaver af charteret, og tilsluttet sig.
Lars/Malerne : Der er sprogbarrierer p.gr.a. mange udlændinge på byggepladserne, så det bør tilføjes, at der skal være mindst én i et sjak/en gruppe, der taler det lokale sprog.
Freddy : Vi kan ikke vedtage ændringer i dette forum, men vi kan indsamle forslag til næste revision.
Janne : Der er ingen fast plan for, hvornår charteret atter revideres. Sidste store justering var på Helsingør konferencen i 2003. Men ethvert land kan foreslå ændringer. Bæres videre til EWHN’s styregruppe, som samler op til næste konference.
Lars/Metal : Brug tid på debat om eventuelle ændringer op til næste konference. Deltagerne kan f.eks. diskutere charteret som led i forberedelsen.
Kaj/3F : Vi skal forholde os principielt til EWHN og charteret. Hvis det var uspiseligt, måtte AAA trække sig ud.
Niels/Elektrikerne : Lav en debat-blog om charteret på den nye hjemmeside.
Allan/Prosa : Hjemmesiden skal nok ikke bruges til blogs.
Dirigenten konkluderede, at charteret udsendes snarest, og at fagforeninger og andre medlemmer er velkomne til at sende kommentarer og tilføjelser til AAA’s bestyrelse. Herefter fortsætter processen i EWHN regi. Deltagerne enige.
7. Valg af bestyrelse og suppleanter Valg af revisor og suppleant Fra nuværende bestyrelse afgår Lis Grønhøj/TL, Henrik Jørgensen/Murerne og Dan Aistrup/DTU. Formanden takkede for deres arbejde i AAA.
Valg af bestyrelse + suppleanter : Arbejdersiden : Freddy Ridderhaugen, genopstiller Allan Larsen, genopstiller Lars H. Petersen, Malernes Fagforening ny Flemming Hansen, BJMF ny Allan Petersen, ny Akademikersiden : Allan Pleman, genopstiller Janne Hansen, genopstiller Anne Richter, genopstiller
De 3 nye til bestyrelsen : Lars er SiR og bl.a. med i Malernes miljøudvalg. Flemming er miljøsekretær for Murerne, i BMJF. Allan var indtil for nyligt miljøkonsulent i TL.
Der er således 8 medlemmer af bestyrelsen og ingen suppleanter.
Bestyrelse blev enstemmigt valgt.
Valg af revisorer og suppleant : Ebbe Jensen, extern revisor Nanette Juhler Hansen, intern revisor Gorm Christiansen, suppleant De blev enstemmigt valgt.
8. Eventuelt Gert : Ros til bestyrelsen for god og gratis mad. Husk sukkerfri sodavand. Henrik : Foretrækker dog en ”fedtet” organisation.
Freddy Ridderhaugen takkede for fremmødet og gode diskussioner.