Dårlig løn, farligt og usundt arbejdsmiljø og stor risiko for at blive snydt, det er hverdagen for en stor gruppe udenlandske arbejdere i Danmark. Hvis det skal stoppes så må danske arbejdsgivere påtage sig ansvaret for at vilkårene hos deres underleverandører er i orden, mener Palle Bisgaard, formand for byggegruppen i Træ Industri Byg i København

Af Hans Brinkmann

1. maj forsvinder de sidste bolværker for arbejdskraften fra de nye EU-lande. Overgangsordningen, den såkaldte østaftale forsvinder helt, og dermed er der helt frit slag for arbejdsgivere til at bruge østarbejdere på danske virksomheder.

Østaftalen har ikke forhindret social dumping i Danmark siden østudvidelsen i 2004 har der været et konstant pres på de danske overenskomster fra udstationerede arbejdere, som ikke har været underlagt østaftalen.

Det skyldes EU’s regler for det indre marked, som sikrer udenlandske tjenesteydere fri adgang til at levere på tværs af grænserne og bringe deres egne folk med.

Især i byggesektoren har der været en konstant strøm af udstationerede og illegale arbejdere fra især Polen og de baltiske lande. Men det begrænser sig ikke til byggepladserne, transport- og hotelområdet har også mærket presset.

Set fra byggefagene i København er situationen så alvorlig, at et krav om at hovedentreprenøren på et byggeri skal bruge underleverandører, som er overenskomstdækket, bliver et hovedkrav ved næste års overenskomster.

– Der er helt centralt, hvis vi skal gøre os håb om at bekæmpe den sociale dumping, som foregår nu. Mængden af udenlandsk arbejdskraft er ikke på retur trods krisen, siger Palle Bisgaard, formand for bygningsgruppen i TIB København.

Fagforeningen har siden 2004 sammen med de andre byggefagforeninger brugt mange kræfter på at tegne overenskomster – og ikke mindst få dem overholdt hos udenlandske entreprenører.

En af fagforeningens medlemmer, som har været frikøbt til at besøge byggepladser har sammenlagt mødt 957 tømrer- og snedkersvende. De 274 var udlændinge.

– Det betyder ikke at en fjerdel af alle er udlændinge, men det siger noget om omfanget, konstaterer han.

Udliciterer ansvaret

Intentionen med østaftalen var at forhindre misbrug af udenlandsk arbejdskraft ved at kræve, at de kun måtte beskæftiges i overenskomstdækkede virksomheder.

Men aftalen dækker ikke det helt afgørende område, som handler om udstationerede arbejdere.

Næppe var udvidelsen af EU på plads i 2004, før det stod klart, at udstationerede arbejdere ikke er dækket af østaftalen. EU’s regler om fri bevægelighed forhindrer, at der stilles krav til arbejdernes vilkår udover nogle mindste krav, som er listet op i direktivet om udstationering. Og mønstret har været ret konstant de sidste fem år. Danske entreprenører har i stort stil udliciteret sig ud af overenskomsten snærende bånd.

Hovedentreprenøren er som hovedregel medlem af Dansk Byggeri og har orden i sagerne. Men de underentreprenører, han har til at udføre en stor del af arbejdet, er udenlandske virksomheder, som påberåber sig, at deres folk er udstationerede.

– Konstruktionerne kan skifte, men mønstret er det samme. Ved at bruge udenlandske underentreprenører slipper de danske arbejdsgivere i praksis ud af de danske overenskomster. Vi er ofte ude i både tredje og fjerde led af underentrepriser, siger han.

Trusler er hverdag

Fagforeningerne forsøger at få de udenlandske firmaer til at tegne overenskomst, det er i sig selv en evig jagt. Når det lykkes, så er opgaven med at forsøge at kontrollere, at den bliver overholdt mindst lige så stor.

– Vilkårene er klare, beskeden til de udenlandske kolleger er, at de ikke må organiserer sig, eller fortælle fagforeningen, hvordan det virkelig hænger sammen. Gør de det, så er det en enkeltbillet hjem, siger Palle Bisgaard.

Udover at de spises af med lønninger langt under overenskomsten, så er arbejdsvilkårene skræmmende. Selv om de fleste tal ligger i mørke, så er der ingen tvivl om at antallet af arbejdsulykker – også med dødelig udgang – er langt større blandt udenlandske arbejdere.

– Vores kontakter på skadestuerne undrer sig over, hvor mange udenlandske turister i slidt tøj, de får ind med uforklarlige skader. Og vi hører mange historier om tilskadekomne, som læsses ind i biler og køres hjem, siger han.

Historien om udvidelsen af EU er historien om et dereguleret arbejdsmarked, hvor fagforeningerne har fået hænderne fulde med at forsøge at dæmme op for organiseret social dumping. Samtidig er myndighedernes indsats for at bekæmpe problemet stort set løbet ud i sandet. Så fagbevægelsen har været alene opgaven.

EF-domstolen spænder ben

En række opsigtsvækkende domme fra EF-domstolen har spændt yderligere ben for at dæmme op for den sociale dumping. I den såkaldte Lavalsag afgjorde domstolen, at en blokade mod et lettisk byggefirma, som nægtede at indgå overenskomst med de svenske byggeforbund var ulovlig.

Dommen slog fast, at fagbevægelsen højst kan konflikte for en mindsteløn, og at den beskyttelse som udstationeringsdirektivets regler giver er maksimum.
Dommen sendte chokbølger gennem den europæiske fagbevægelse, som ser den som en ”licens til social dumping”. EF-domstolen har siden i en række domme cementeret, at det indre markeds regler står over konfliktretten.

EF-domstolens fremfærd har tvunget regeringen til – i forståelse med arbejdsmarkedets parter – at forsøge at begrænse skadevirkningen. Den såkaldte lavallov forsøger at skabe rammerne for, hvordan fagbevægelsen kan konflikte for overenskomster med udstationerende virksomheder.

Et af hovedelementer er, at parterne kan indregne en række elementer, så mindstelønnen kan hæves betragteligt.
Men næppe var papiret på loven tørt før arbejdsgiverne bakkede ud. De vil ikke medvirke til at hæve mindstelønnen for udstationerede af frygt for, at det vil smitte af på de danske overenskomster.

– Selvom arbejdsgiverne stod bag Lavalloven, så vil de ikke i praksis forholde sig til den. Det er totalt uansvarligt i forhold til, at loven er et forsøg på at redde den danske model, siger Palle Bisgaard.

Derfor har byggefagene selv regnet sig frem til en mindsteløn, som de vil præsentere de udenlandske arbejdsgivere for. Det bliver så op til arbejdsretten og måske i sidste ende EF-domstolen at afgøre, om det er i overensstemmelse med EU-reglerne.

– Der er ingen tvivl om, at der vil komme en sag, hvor en udenlandsk arbejdsgiver vil stille spørgsmålstegn ved om loven er i strid med EU-reglerne, siger han.

Uro blandt små mestre

Dansk Byggeri har ikke lagt skjul på, at de har sat pris på den udenlandske arbejdskraft. Direktøren i arbejdsgiverforeningen giver bl.a. dem æren for, at lønningerne i byggeriet ikke er steget særligt meget trods mange års højkonjunktur.

– Med krisen vokser presset på de små mestre. De ryster på hovedet af deres forenings laden stå til overfor den sociale dumping. Hele håndværkssektoren er i klemme, de bliver jo udkonkurreret af østfirmaer, og mange af dem er bekymret på fagets vegne. Hvad sker der med uddannelsen, hvad sker der med det faglige niveau, og arbejdsmiljøet. Det er en deroute for faget, som flere og flere mestre får øje for, siger Palle Bisgaard.

Farlig cocktail

Social dumping er ikke kun et nordisk problem. I takt med krisens optrapning er lønmodtagere begyndt at reagere mod den udenlandske arbejdskraft. Senest var der omfattende vilde strejker på engelske kraftværker. De strejkende protesterede mod, at store anlægskontrakter blev gennemført udelukkende med udstationerede.

Nogen steder stikker en fremmedfjendsk holdning hovedet frem – også i Danmark. Det sker når social dumping og udstationering går hånd i hånd. Udover at det truer med at undergrave overenskomsterne, så stiller det os over for en enorm opgave : Vi skal vinde den kamp på den rigtige måde udenom Dansk Folkepartis dagsorden, siger Palle Bisgaard.

Udarbejdet med økonomisk bidrag fra EU-nævnet