Om AAA

AAA’s mål er det gode arbejdsmiljø. Et ordentligt arbejdsliv og arbejdsevnen skal fastholdes hele livet igennem – uanset arbejdsområde og baggrund. Vi forholder os kritisk til arbejdsmiljøets udvikling, og udvikler bud på løsninger af dårlige arbejdsmiljøforhold.

Perspektivet er almindelige menneskers behov frem for profit behov.

Nogle fokuspunkter de senere år, · Belastninger ved skifteholdsarbejde og på skæve arbejdstider · Lean produktion og arbejdsforhold · Stress og udbrændthed · Fogh regeringens arbejdsmiljøreform og andre angreb på arbejdsmiljøet · Certificering kontra offentlig kontrol · Aftaler eller arbejdsmiljølovgivning · Mineraluld og asbest · Arbejdsskadelovgivning og nyt arbejdsskadebegreb

De væsentligste aktiviteter er : · Møder og pjecer om aktuelle emner · Arbejdspladsbesøg · Kommunikation via hjemmeside, nyhedsbrev m.v. · Kampagner, henvendt til medier, eller på gader og stræder
· Oplægsholdere om arbejdsmiljø på faglige konferencer, klub møder, m.v.
· Deltagelse i Fagligt Ansvars emnegruppe om arbejdsmiljø · Aktiviteter i forbindelse med lovændringer, møder med politikere o.lign. · Deltagelse i det Europæiske Arbejdsmiljønetværk, EWHN · Aktiviteter ved Arbejdsmiljøets Internationale Dag, årligt den 28. april · Internationale konferencer i EWHN regi.

Aktiviteterne afhænger af ressourcerne. Jo flere aktive, des mere aktivitet !

Nyhedsbreve

AAA udsender løbende og efter behov nyhedsbrev. Nyhedsbrevet forholder sig kritisk til udviklingen indenfor arbejdsmiljøområdet og sigter også på at bringe historier og vinkler andre ikke gør. Emner, kritik og gode ideer til nyhedsbrevet kommer hovedsagelig fra bestyrelsen med alle ideer er velkomne og har du gode ideer så send os en mail. De fleste artikler skrives af journalist Hans Brinkmann, som er tilknyttet nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet er i elektronisk form – og man får det tilsendt som medlem. Andre interesserede kan få det tilsendt ved at tilmelde sig øverst på vores hjemmeside

Eksport af dårligt arbejdsmiljø er uacceptabelt

Flytning af virksomheder, arbejde og arbejdskraft over landegrænserne kalder på fagligt samarbejde og græsrodsarbejde på tværs af grænser og på international solidaritet.

Derfor er Aktionsgruppen med i European Work Hazards Network – EWHN. Det er for aktivister, først og fremmest i Europa. Men vi har kontakter til store dele af verden.

AAA’s historie

Aktionsgruppen blev dannet i 1975 af arbejdere, klubber og fagforeninger samt studerende, som havde lavet de fagkritiske rapporter, – f.eks. Rapport fra et Skibsværft , Malerrapporten og Bryggerirapporten.

Medlemmer

AAA’s flere hundrede medlemmer er både kollektive – klubber og fagforeninger – og enkeltpersoner. Medlemmerne er især fra Storkøbenhavn og Sjælland. Vores søsterorganisation i Århus er Samarbejdet Arbejdere Akademikere – SAA.

Enhver, der kan tilslutte sig AAA’s mål og perspektiver kan blive medlem. Og alle medlemmer er meget velkomne til at tage del i aktiviteterne, tage nye initiativer, oprette emnegrupper osv.

Kontingent satserne er :

Familie, 350.- kr Individuel, 275.- kr Arbejdsløse, studerende og pensionister, 100.- kr

Små klubber (under 100 medl.), 500.- kr. Store klubber, 800.- kr.

Fagforeninger under 1000 medlemmer, 1650.- kr. Fagforeninger 1000-3000 medlemmer, 2500.- kr. Fagforeninger 3000-5000 medlemmer, 3000.- kr. Fagforeninger over 5000 medlemmer, 3500.- kr.

Du kan melde dig ind her