For arbejdere i hele verden er der for mig at se to sider af klimakrisen.
Den første er selve klimaforandringerne, som arbejdere udsættes for rundt omkring i verden på deres arbejdsplads. Her kan f.eks. nævnes at arbejde i stigende temperaturer eller i ekstremt vejr. Samtidig giver selve den grønne omstilling nye typer arbejdspladser med nye udfordringer for dem, der arbejder her. Jeg vil kort komme ind på disse ting.
Den anden side af klimaforandringerne er den voldsomme forandring, som vores samfund og økonomier uvægerligt vil komme til at gennemgå i vores nødvendige forsøg på at imødegå klimaforandringerne. Det vil komme til at påvirke det meste af det arbejde, der i dag udføres, rammerne for arbejdet samt arbejdsmiljøet generelt.
For at give en fornemmelse for det, vil jeg trække på historiske kilder fra det gamle SID (nuværende 3F) i Danmark og helt nye historier om grønne virksomheder i Italien fra ETUI’s blad Hesa Mag fra 2023.
Disse to sider vil jeg behandle i to adskilte artikler i AAA’s nyhedsbrev. I dette nyhedsbrev vil jeg behandle det første perspektiv på klimaforandringerne.
Klimaforandringernes indflydelse på arbejdet
Ekstrem varme
Planeten er på kogepunktet. Den globale gennemsnitstemperatur er nu steget 1,3°C siden 1850 og FN’s klimapanel vurderer, at vi med de nuværende politikker vil nå 3,2°C i år 2100.
Høje temperaturer er allerede blevet mere almindelig – også i Danmark. En person, der er født i 2020, vil opleve mange flere alvorlige hedebølger i sit liv, og det tal vil fordobles for hver en yderligere halv grad af global opvarmning.
Hedebølger påvirker alt liv på jorden – også mennesker. Ekstrem varme påvirker os fysisk og øger risikoen for varmerelateret sygdom og død, påvirker vores mentale helbred, øger risikoen for vold mellem mennesker og øger politisk ustabilitet.
At arbejde i ekstrem varme er i Danmark dækket ind af AT-vejledning A.1.3.: Det er dog vigtigt at understrege, at AT–vejledningen gælder forindendørs arbejde på faste arbejdssteder, hvor temperaturforholdene er en følge af produktionsprocesserne. Vejledningen gælder derfor ikke,hvor arbejdstemperaturen er en følge af ekstreme udendørs temperaturer.Dog må den bruges som guideline, indtil Arbejdstilsynet får opdateret deres vejledninger til også at omfatte udendørs arbejdsklima.
AT–vejledningen handler om arbejde i temperaturer, der ligger uden for komfortområdet. Komfortområdet er det temperaturområde, hvor man gennem normal tilpasning af påklædningen har oplevelsen af, at der hverken er for koldt eller for varmt.
Tommelfingerreglen er, at komfortområdet ligger mellem 18 og 25 °C ved stillesiddende arbejde.
Der står også, hvilke foranstaltninger arbejdsgiverne skal sørge for og hvilke symptomer, arbejderen kan få. Det er ikke muligt i Danmark på nuværende tidspunkt at få „varmefri“.
Oversvømmelser
Eftersom en varmere atmosfære indeholder mere vanddamp, kan vi også vente mere kraftig regn. De stadig værre tørkeperioder og katastrofale oversvømmelser er karakteristiske fingeraftryk efter menneskelig indblanding, fortæller forskerne. Der har også i Danmark været de første større oversvømmelser af kystområder i de senere år.
Det overordnede princip for beredskabet i Danmark er sektoransvarsprincippet. Det betyder, at alle offentlige myndigheder har ansvaret for kriseberedskabet i deres egen sektor. Især de myndigheder, som har ansvaret for samfundets kritiske infrastruktur, arbejder meget fokuseret og systematisk med beredskab. Den kritiske infrastruktur er for eksempel veje, jernbaner, teleforbindelser, sundhedsvæsnet og andre anlæg og funktioner, som er nødvendige for, at samfundet kan fungere.
Det er kommunerne, der har ansvaret for beredskabet, der skal træde til og sikre kritisk infrastruktur og menneskeliv. Det er grundejerne selv, der skal sikre deres huse, både og andet materiel.
Kommunerne vælger, hvilke opgaver deres beredskab skal løse. Nogle steder er beredskabsfolkene på deltid, andre steder er det kun frivillige og nogle steder en blanding af begge dele. For frivillige er der en basisuddannelse på 30 timer. Den fokuserer på emnerne arbejdssikkerhed, beredskabets opbygning, kommunikation og udvidet førstehjælp.
Men desværre har mange kommuner sparet på beredskabet eller på den træning, som de skal have, så mange steder står man ret uforberedt på klimasituationen. DR har lavet en undersøgelse af, hvad man gør rundt omkring i Danmark.
Regeringen og partierne bag forsvarsforliget har aftalt, at der i 2024 skal indgås en aftale ( aftalen blev indgået den 15. januar 2025 ), som styrker det danske beredskab. Der er således opstået et nyt ministerium, som skal stå for samfundssikkerhed og beredskab. Torsten Schack Pedersen fra Venstre er minister for området. Fra Forsvarsministeriets ressort overdrages blandt andet ansvaret for følgende ansvarsområder:
- Beredskabsstyrelsen, herunder sager og opgaver relateret hertil. Fx varetagelsen af det statslige redningsberedskab, strategisk beredskabsplanlægning, ansvaret for implementering, tilsyn og koordination af CER-direktivet.
- Havmiljøberedskabet
- Kystredningstjenesten
Fra Justitsministeriet, Miljøministeriet, Erhvervsministeriet og Finansministeriet overføres også forskellige opgaver. Dog er det for det nye ministerium uklart, hvilke beføjelser ministeriet reelt får. Schack Pedersen peger på, at der er en række forskere og eksperter, som har anbefalet, at man ser på, om sektoransvaret i alle tilfælde er det rigtige, eller om ministeren skal kunne komme med krav overfor kommunerne. Derfor er der nu nedsat en kommission, som skal kikke på det. Til DR siger Schack Pedersen, at han ikke vil sætte dato på i forhold til kommissionens svar. Det skal bare ske hurtigst muligt og fagligt forsvarligt, lyder det.
Forskerne i Danmark mener der er brug for, at vi øger indsatsen i vores beredskab betydeligt nu og her.
Arbejdspladser i den grønne omstilling
Vi får altid at vide, at der følger mange jobs med den grønne omstilling. Det er også helt korrekt. Tænk bare på hele vindmølleindustrien med produktion, transport og opstilling på land eller langt ude på havet. Eller på genbrug af materialer på genbrugsstationer.
På denne dag slog jeg for sjov skyld op på ledige stillinger, og der var 93 stillinger indenfor bare genanvendelse fordelt på hele Danmark, 31 stillinger indenfor solenergi og 16 indenfor vindenergi.
Men med mange af disse nye jobs i ofte nyopståede virksomheder følger der et arbejdsmiljø med, som mange af os ikke kender i forvejen. Der kan være nye kemiske farer ( tænk bare på Nordic Waste fabrikken ved Randers med rensning af jord, som altså ikke blev renset ! ), arbejdsulykker f.eks. ved opstilling af høje vindmøller off-shore
eller dårlige arbejdsstillinger, hvor arbejdsgiveren ikke har gennemtænkt arbejdsprocessen ved det nye job.
Disse forhold kræver i den grad fagbevægelsens opmærksomhed, både i forhold til medlemmernes konkretearbejdsmiljø, men også i forhold tilsamfundet som sådan.
I Danmark har vi allerede set en del„green–washing“, hvor virksomheden lader som om de er grønne, men i virkeligheden fortsætter som hidtil eller gør som Nordic Waste – udnytter den grønne omstilling til at tjene penge og derudover bare lader stå til og forurener et stort naturområde udenfor Randers. Heldigvis blev det opdaget,netop takket være arbejdere på virksomheden,der råbte op.
Derudover er der selvfølgelig allede jobs, som vi kender og som i årevis har været udført på en måde, som har vist sig at udlede alt for meget CO2,og som derfor skal ændres NU i engrønnere retning. Tag f.eks. byggesektoren.Som, formand for Byggefagenes Samvirke samt Blik og Rørforbundet Henrik Juul Rasmussen skrev i Politiken i august 2024 : „Byggeriet står for1/3 af Danmarks udledning af CO2, så noget må gøres“.
Henrik mener bl.a., at der er alt for stor fokus på pris frem for kvalitet,hvorfor useriøse entreprenører får for let adgang hvilket også resulterer i, at mange materialer må smides ud, da tingene skal laves om igen og igen.
Andre brancher såsom Transportbranchen trænger ifølge Danmarks statistik også til en kærlig gennemgang pga. alt for store CO2 udledninger, specielt stigning i flyvninger, herunder deriges flyvninger i privatfly.
Udover transport og byggeri er de 5 brancher i den danske økonomi, som udleder mest CO2:
Glas– og betonindustri, råstofindvinding,renovation, affaldsbehandling mv. og ikke mindst landbrug og gartneri. Disse fem brancher står tilsammenfor ca. 59 pct. af CO2-udledningerne fra danske virksomheder uden for transport i 2017.
Set i lyset af den igangværendeCop29, som også handler om klimaretfærdighed med de fattige lande, viser det sig at Danmarks råstofindvinding,altså vores fortsatte indvinding af olie og gas i Nordsøen, har forurenet klimaet så meget, at det vil påføre verden skadefor samlet 235 milliarder kroner fra klimakatastrofer som oversvømmelser,skovbrande, hedebølger og tørke. Den danske regering har sagt, at den først vil stoppe med indvinding af olie og gas i 2050.
Det er ni milliarder kroner hvert år frem til 2050. Eller hvad der svarer tilfire gange så meget, som Danmark deseneste år har givet i klimabistand tilde fattige lande. Det viser beregninger,som forskeren Richard Heede fra den uafhængige organisation Climate Accountability Institute har lavet for DR. Omkostningerne fra klimaforandringer i verden stiger voldsomt. Alle producenter af fossile brændsler, inklusiv den danske stat, bærer en del afansvaret, siger Richard Heede.
Det er mit håb, at fagbevægelsen –trods svigtende medlemstal – stadig vil være den vagthund for arbejdsmiljøet,som de tidligere har været, nu i relation til klimaforandringerne.
Og det er mit håb at medlemmer rundt omkring i Danmark vil råbe op,når de ser green–washing eller for dårlig uddannelse i beredskabet til at klarede store problemer med ekstremt vejr,som vi får mere og mere af.