Konferencen er som sædvanlig bygget op om 3 hovedaktiviteter:
- Arbejdspladsbesøg
- Workshops
- Info-møder.
Arbejdspladsbesøg og workshops skal du vælge ved tilmeldingen. Tilmelding sker elektronisk her
Inden vi tager afsted holdes et møde med praktiske informationer mv.. Dette holdes den 11. maj kl. 17.00 i klubhuset, Dortheavej 39. Her vil der være praktiske oplysninger og nærmere information om konferencen.
Praktisk information:
For den danske delegation er det således, at der er afrejse torsdag og hjemrejse søndag med mindre der planlægges noget andet.
Torsdag aften er der fælles middag for den danske delegation tid og sted bliver du informeret om senere. Middag er inkluderet i prisen – mens drikkevarer er for egen regning.
Fredag starter konferencen med virksomhedsbesøg. Du vælger virksomhedsbesøg ved tilmelding. EWHN vil forsøge at sikre at man kommer på de ønskede besøg men ved overbookning kan det ske at man kommer på et andet virksomhedsbesøg. Det tilstræbes, at der er faglige repræsentanter til stede ved samtlige virksomhedsbesøg.
Virksomhederne/brancherne er:
- Byggeplads
- Skibsværft
- Tung industri
- Logistik og lager
- Hospital
- Offentlig transport (personer)
- Havnen
- Transport (gods)
- Naturpleje
- Sikkerhed på havnen, et besøg i deres arbejdsmiljøenhed
Fredag aften er der officiel åbning af konferencen.
Workhops:
Der er 10 workshops.
- Stress
- Rehabilitering – tilbage til arbejdet
- Kønsforskelle i arbejdsmiljø
- Arbejdsmiljørådgivning i EU
- Social dumping
- Internationalt arbejdsmiljø (gæster fra lande udenfor EU)
- Arbejdsmiljøarbejdet lokalt på virksomhederne
- Kemiske stoffer i containere
- Helkropsvibrationer
- TTIP
Derudover organiseres en række info-møder. Disse vælger man efter interesse i løbet af konferencen.
Der vil på konferencen i Rotterdam være særlige info-møder som holdes at inviterede gæster fra lande udenfor EU bl.a. Indien og Palæstina.
Prisen for konference fra torsdag til søndag er:
5800 kr. for enkeltværelse uden transport og
4000 kr. for dobbeltværelse uden transport.
Det er inkl. middag torsdag aften, måltider fredag, lørdag og søndag morgen. Det er uden drikkevarer.
Prisen er uden transport.
Hvis du gerne vil i dobbeltværelse med mangler en room-mate, så skriv til os, så skal vi nok være behjælpelige.
Konferencen foregår i Rotterdam bl.a. fordi der er en del industri i dette område og fordi det er et af de områder hvor fagbevægelsen i Holland står stærkest.
Konferencesproget er engelsk.
Selve konferencen foregår på:
Congress centre Engels
Stationsplein 45
3013 AK Rotterdam
Vi bor på et hotel 20 meter længere nede af gaden og det er:
Holiday Express Inn Weena 121, 3013 CK Rotterdam
Transport til Rotterdam:
Der organiseres ikke fælles transport fra Danmark. Dette skyldes, at markedet for flyrejser er således, at man kan rejse billigere såfremt man bestiller enkeltvis end ved at arrangere en grupperejse.
AAA har i den forbindelse en klar forventning om at ingen benytter flyselskabet Ryan Air.
Det er lettest og billigst at flyve til Amsterdam og derefter tage toget til Rotterdam. Når man lander i Schiphol så følger man skiltet til togstationen og køber en billet til Rotterdam. Det tager 45-60 minutter med toget og koster 10-15 euro.
Når man ankommer til Rotterdam går man op til udgangen og går til venstre ned af gaden. Man skal blive på venstre side. Der er ca. 200 meter at gå.
Tilmeldingsfrist:
Der er frist for sidste tilmelding 5.maj 2016.
Ansøgning om støtte:
Det er muligt, at søge om støtte til delvis dækning af udgifterne i AAA. Send en ansøgning til bestyrelsen senest 20. februar 2016. Ansøgningen skal indeholde en begrundelse og bestyrelsen forventer at folk der får støtter bidrager med noget aktivistarbejde. Dette aftales nærmere med bestyrelsen. Ansøgere med lav indtægt har fortrinsret til støtte.