Løndumping nu også i IT-branchen

IT-firmaet CSC har gennem tre år haft 900 indere på arbejde i Danmark til en løn langt under overenskomsten.

900 ansatte i CSC’s indiske datterselskab har været udstationeret i Danmark og arbejdet for CSC kunder i Danmark. IT-forbundet PROSA kalder deres vilkår for både usle og slavelignende. Mens CSC fra første færd har afvist at inderne arbejdede i Danmark. De var på oplæring, forklarede CSC på et mæglingsmøde i februar. PROSA mener, de skal aflønnes efter den overenskomst firmaet har med Prosa, sagen er sendt i arbejdsretten med krav om efterbetaling til de indiske kolleger. I stedet for at følge overenskomsten har CSC indtil nu haft de indiske medarbejdere i Danmark efter den såkaldte beløbsordning. Ordningen giver virksomhederne mulighed for at hente udenlandsk arbejdskraft til jobs i Danmark, hvis de mindst har en bruttoløn på 31.000 kr. om måneden. De penge har de indiske arbejdere dog ikke set skyggen af, oven i deres indiske løn på mellem 3000 og 5000 kr. om måneden, får de diæter på 285 kr. om dagen til at leve for og indkvarteres i små lejligheder. Når CSC alligevel kan nå frem til at de lever op til beløbsordningen, så skyldes det et særegent regnestykke, hvor den skat arbejderne IKKE betaler i Danmark regnes med. Huslejen i den af CSC anviste bolig beregnes til 12.000 kr. – tre gange værdien vurderer PROSA. Når det har været så svært at få afdækket forholdene, så hænger det sammen med, at de indiske arbejdere er bundet op på barske vilkår. Hvis de brokker sig eller går til fagforeningen ryger de hjem før tid. Og hvis de forlader koncernen før der er gået to år skal de betale en bod på ca. 35.000 kr. En formue i Indien.

- Det er slavelignende vilkår, de har ikke valgt at tage herop, og hvis de kræver løn, så ryger de ud, siger faglig sekretær i Prosa, Hanne Lykke Jespersen. Sagen er kun kommet frem, fordi en af de indiske IT folk gik til fagforeningen. Han har betalt prisen og blev sendt hjem før tiden og fyret. Det var først da P1’s Orientering begyndte at rode i sagen, at CSC indrømmede, at der måske nok var 20 af inderne, som faktisk arbejdede her og skal dækkes af overenskomsten.
- Men det drejer sig om mange flere end de 20, CSC nu anerkender, er dækket af overenskomsten. Vi ved at der er 60 til 80, som arbejder her nu. Og de skal selvfølgelig aflønnes efter overenskomsten, siger Hanne Lykke Jespersen. Når de 20 CSC erkender arbejder her indtil nu kun har været aflønnet med diæter og bolig, så skyldes det, at CSC er en stor organisation, og man derfor har overset det, har CSC’s Lars Lundsgaard forklaret P1.

- Men de har ikke overset noget som helst. De indrømmer kun det, vi har håndgribelige beviser for, siger Hanne Lykke Jespersen.

Ikke eneste sag om løndumping

PROSA har før taget CSC i at omgå overenskomsten.
- Dem har vi vundet i Arbejdsretten, og selvfølgelig skal de indiske kolleger også aflønnes efter vores overenskomst. Det er jo ligegyldigt, hvad farve folk har, siger Hanne Lykke Jespersen.
- Selvom det kan være svært at afdække i så stor en virksomhed, så er overenskomsten det eneste værn mod løndumping. Uden en overenskomst ville vi intet kunne stille op, siger hun. PROSA’s arbejde for at sikre de indiske kolleger overenskomstløn har ført til et spirende samarbejde med en lille indisk IT-fagforening.
- Det er er der perspektiv i, vi skal selvfølgelig sikre dem danske vilkår her. Men på sigt kræver det et internationalt samarbejde i fagbevægelsen, siger Hanne Lykke Jespersen.
- Sagen har været omtalt i de indiske medier og fået nogle af CSC medarbejdere i Indien ud af busken, de e ikke tilfredse med forholdene, siger hun.

Udlændingestyrelsens uklare rolle

CSC har hele tiden fastholdt at ”arrangementet” med den fiktive skat er godkendt af Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen er den myndighed, som skal godkende de enkelte kontrakter efter beløbsordningen. Men styrelsen vil ikke oplyse hvilke firmaer der har fået godkendt udenlandske medarbejdere efter beløbsordningen, eller hvilke vilkår de godkender.
- Muligheden for at opdage snyd er meget lille, Udlændingestyrelsen vil ikke fortælle noget, de mener oplysningerne er fortrolige, siger Hanne Lykke Jespersen.
- Vi har fået flere henvendelser fra indere før, som ikke turde stå frem, og jeg forstår godt de er bange. Det var kun fordi der turde, at vi fik hul på bylden, siger hun. Med en fuldmagt fra den modige indiske kollega i hånden er det endelig lykkedes PROSA at få aktindsigt i hans sag.
- Men det er stadig ikke lykkedes Ministeriet at forklare, hvordan de har kunnet godkende en kontrakt, hvor han ikke har fået de 375.000 kr. om året, som beløbsordningen kræver, siger Hanne Lykke Jespersen.

Meget at granske Afdækningen af sagen har også givet politisk genlyd. Integrationsminister, Rønn Hornbech måtte svare på en byge af spørgsmål i et samråd i Folketinget. Som dog ikke kastede mere lys over sagen. Hun slog dog fast, at hun ikke mener, ”man kan inddrage noget som helst fiktivt”, når lønnen Og hun lagde ikke skjul på, at der er meget at undersøge i sagen :
- Jeg har taget hånd om dette, fra første dag, jeg blev gjort opmærksom på det. Det har vist sig, at der var mere at granske, end jeg først troede, sagde hun. Sagen har også fået LO og FTF op af stolene, de to landsorganisationer truer med at trække støtten til beløbsordningen, hvis det viser sig, at den kan bruges til løndumping, sådan som det er sket i CSC. (brink)

Se PROSA’s tema om ”Underbetalt udenlandsk arbejdskraft” http://www.prosa.dk/aktuelt/temaer/underbetalt-udenlandsk-arbejdskraft/

Der er lukket for kommentarer.